2. april 1801 Slaget på Reden: Lord Nelsons trussel – og hans smiger / Dags Dato

02.04.2021

“Kl. 10½ hørte om Formiddagen en stærk canonade at begynde da englænderne havde angrebet vores defensionslinie, der laa for adskillige ankre i Reeden” skriver søofficer Peter Schiønning (1732-1813) i sin dagbog.[1]

I årene efter Den Franske Revolution frygtede man i de europæiske kongehuse og blandt adelen at også deres positioner stod for fald.[2] De franske politikere ville udbrede deres revolutionære idéer til resten af Europa, og det provokerede Østrig og Preussen i en sådan grad, at der i april 1792 udbrød krig. Østrig-Preussen led nederlag i Valmy i september men blev styrket i februar 1793, da den første koalition mod Frankrig opstod, og de fik selskab af Storbritannien, Spanien og Holland.[3]

Danmark-Norge stod udenfor: rigmænd og skibsredere lukrerede – under neutralt flag – på at kunne sælge varer til både Frankrig og England.[4] Da England i 1798 vandt herredømmet over havene, forsøgte de med militær magt at tvinge de dansk-norske skibe til at ophøre med at sælge til franskmændene. Det nægtede skandinaverne imidlertid, og efter et britisk angreb på det danske handelsskib Freja, anført af Kaptajn Peter Krabbe (1755-1807), den 25. juli 1800[5], så Danmark sig nødsaget til at indgå i et neutralitetsforbund sammen med Preussen, Sverige og Rusland- på foranledning af den russiske zar Paul 1 (1754-1801).[6] Englænderne besluttede derefter at erobre København på vej til Rusland.[7] Angrebet foregik under ledelse af admiral Hyde Parker (1739-1807) og hans næstkommanderende, den berømte søhelt admiral Horatio Nelson (1758-1805).[8]

Briterne ankom til København den 21. marts på skibet HMS Elephant. Med sig havde de en flåde bestående af 53 skibe, heraf 20 linjeskibe.[9] Efter frugtesløse forhandlinger om kapitulation med den danske konge, Christian 7. (1749-1808), besluttede de sig for at angribe. I Schiønnings dagbog står der således: “Den 30. Marts 1801 […] Som ieg just sad og skrev om Morgenen Kl. 7½ hørte en mægtig skyden at begynde i Sundet.[10]

Den 2. april begyndte det endelige slag, men da vejrforholdene gjorde det umuligt at se, hvad der foregik, beordrede admiral Parker kl. 13.30[11], at man skulle indstille ilden. Nelson ignorerede efter sigende ordren med følgende ord til sin kaptajn: “You know, Foley, I have only one eye. I have a right to be blind sometimes”[12] Herpå satte han kikkerten op for sit blinde øje og tilføjede: “I really do not see the signal”.[13]

En halv time senere sendte Nelson følgende brev til kronprins Frederik (1768-1839):

“Lord Nelson har ordre til at skåne Danmark, når det ikke længere gør modstand; men dersom skydningen vedbliver fra dansk side, vil Lord Nelson være nødt til at sætte ild på alle de flådebatterier, som han har erobret, uden at det står i hans magt at frelse de tapre danske, som har forsvaret dem”.[14]

Den danske flåde bestod af såkaldte “blokskibe”: 18 danske stationære og for de flestes vedkommende udtjente skibe samt Kronborgs kanoner, der havde lille effekt mod den overlegne fjendes flåde.[15] Desuden havde man nogle dage forinden fået at vide, at tsarren var blevet dræbt af en snigmorder i Sankt Petersborg 24. marts. Prompte accepterede kronprins Frederik kravet og kapitulerede. Nelson modtog svaret kl. 15.00, og sendte nu atter et brev hvor truslerne var afløst af smiger:

“Når Lord Nelson sender et våbenstilstandsflag i land, sker det af menneskelighedsfølelse […] Med ærbødig hyldest til Hans kongelige Højhed beder Lord Nelson om tilladelse til at udtale, at han altid vil opfatte det som den største sejr, han nogen sinde har vundet, dersom hans våbenstilstandsflag må være den lykkelige forløber for en varig og lykkelig forbindelse imellem min allernådigste suveræn og Hans Majestæt Kongen af Danmark”.[16]


Briterne profiterede stort på Danmarks kapitulation, da Storbritannien fremover kunne bestemme, hvilke skibe, der måtte fragte hvilke varer på verdenshavene.[17]

DAGS DATO 2. april af Julie Hugsted / ILLUSTRATION: Maleri af J.T. Serres 1801

Litteraturliste:
[1] Nationalmuseet, Peter Schiønnings Dagbog
[2] Bundesen, P. C., Mindeskrift i anledning af hunrdaarsdagen for Slaget på Reden den 2 april 1801, særtryk af Tidsskrift for Søvæsen, 1901
[2] Jensen, Peter: Slaget på Reden og Viceadmiral Nelsons handlinger, Dansk Militærhistorie
[3] Den Store Danske
[4] Bundesen, P. C.
[5] ibid.
[6] National Museet, Første Englandskrig – Slaget på Reden
[7] Danmarkshistorien.dk
[8] Også kendt som Horatio Nelson, Viscount Nelson of the Nile, Burnham Thorpe, Sir Horatio Nelson, Baron Nelson, Enclyclopedia Britannica
[9] Jensen, Peter
[10] Peter Schiønnings Dagbog
[11] Danmarkshistorien
[12] BritishBattles.com
[14] Danmarks Riges Historie (1896-1907)
[15] Jensen, Peter
[16] Danmarks Riges Historie (1896-1907).
[17] Bundesen, P. C.