4. februar 1733: Christian VI indfører stavnsbåndet / Dags dato

04.02.2021

Stavnsbåndet påbød mænd at blive og arbejde på den gård, hvor de var født – eller melde sig til militæret. Det var på mange måder en samfundsøkonomisk feberredning, der på én gang skulle sikre landbruget billig arbejdskraft og militæret soldater.[1] I stavnsbåndsforordningen af 4. februar 1733 hedder det: “Ingen bondekarl må give sig fra det gods, hvor han er født, så længe hans husbonde kan skaffe ham tjeneste, medmindre han er over de til enrolleringen ansatte år, eller sin tid ved land militsen rigtig har udtjent”.[2]

Stavnsbåndet blev indført efter godsejere og militær i tre år havde klaget over afskaffelsen af den såkaldte ‘landmilits’.[3] Blot 18 dage efter at han havde arvet tronen, besluttede Christian IV i 1730 at afskaffe landmilitsen, og med et pennestrøg var mandlige landarbejdere ikke længere tvunget til enten at forblive på det gods, hvorfra de kom, købe fripas eller komme i militærtjeneste.[4]

Da landmilitsen blev indført i 1701 dækkede Danmark et enormt geografisk område i forhold til i dag, og det foregående århundrede var det måske blodigste i Danmarks historie. Derfor besluttede Frederik IV, at godsejerne skulle stille med en karl til hæren for ca. hver fjerde gård.[5] Med landmilitsen måtte godsejerne give slip på billig – eller gratis – arbejdskraft, men fik samtidig en enorm magt over landarbejderne, der i praksis var tvunget i militærtjeneste, hvis de ikke gjorde, som der blev sagt, da det var godsejeren, som valgte, hvilke landarbejdere, der skulle i militæret. Desuden var det ulovligt for bonden at forlade gården, som kunne blive sendt tilbage og straffet, hvis han tog flugten.[6] Med loven om landmilitsen blev der – med andre – ord hverken klaget over lønnen eller arbejdsforholdene.

Som kompensation for tabet af den næsten gratis arbejdskraft med landmilitsens afskaffelse fik godsejerne nedsat hartkornskatterne (med 11 pct.) samt tilladelse til at nedlægge fæstegårdene og lægge dem under hovedgårdene. Et gods bestod dengang af en hovedgård og en række fæstegårde (eller bøndergård) som fæstebonden efter underskreven kontrakt med godsejeren havde brugsret til mod afgifter eller arbejdskraft (hoveri) og skat.[7] Nu havde godsejeren pludselig mulighed for at erhverve sig 100 pct. brugsret til den jord, som hørte til til godset. Forandringerne var populære blandt godsejerne, heriblandt Iver Rosenkrantz, der begejstret konstaterede: “Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre fyrste i verden, end den nuværende konge”.[8]

Efter afskaffelsen af landmilitsen gik der ikke lang tid, før landarbejdernes nyvundne frihed blev en torn i øjet på både godsejere og militær, der begyndte at miste kontrollen med dem.[9] For landarbejderne begyndte at stille krav – de ville ikke længere arbejde for kost, logi og stokkeslag. Men samtidig kulminerede landbrugskrisen – på 30 år var både korn- og havrepriser og studeeksport blevet omtrent halveret.

Stavnsbåndet betød, at ingen mand mellem 18 og 36 år måtte forlade det gods, han var født på. Dét var de utilfredse godsejeres belønning for til gengæld at stille med en soldat til hæren for ca. hver 11. gård – hvad der blev til i alt 5.000 soldater.[10] Siden blev aldersgrænsen udvidet til at gælde fra drenge på fire år til mænd på fyrre – med andre ord gik stavnsbåndet fra at være en art genindføring af landmilitsen til reelt set at gøre bønderne stavnsbundne på livstid.[11] Men sådan så det ikke ud for alle. I 1744 skrev Ludvig Holberg (der selv var blevet godsejer i 1740) denne hyldest til bøndernes liv: “Bondens bestandige Arbeide, som man kalder Trældom, tilvejebringer en bestandig Sundhed; da fornemme Folks Huuse derimod kand ansees som Lazaretter. Thi, hvis man vilde holde Mynstring over et Lands Indbyggere, vilde man mod een syg Bonde finde 10 velbyrdige Krøblinger”[12]

Ordningen nåede at eksistere i 55 år før man i 1788 vedtog ”Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark”.[13] Mange historikere peger på, at en af de stærkeste drivkræfter til afskaffelsen – der fandt sted som en udfasning over 12 år – af det, der reelt var en moderne form for statsorganiseret slaveri skal findes i kongens og statens nervøsitet over udviklingen i resten af Europa, hvor enevælde og monarki i denne periode kommer under skarp kritik. En ny tid var på vej: 1788 var året før den Franske Revolution – og valget af George Washington til USA’s første præsident.



DAGS DATO 4. FEBRUAR af Julie Hugsted

ILLUSTRATION: Christian VI portrætteret af J.S. du Wahl [foto: Rosenborg]

Litteraturliste:
[1] https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/stavnsbaand-1733-1800/
[2] https://historiskatlas.dk/@55.6374004,8.5638802,15z
[3] Cedergreen, Svend Bech, Danmarks Historie, Bind 9, Politikens Forlag 1965
[4] https://denstoredanske.lex.dk/landmilits
[5] Scocozza, Benito; Jensen, Grethe: Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår, Politikens Forlag 1999
[6] ibid.
[7] https://historiskatlas.dk/@55.6374004,8.5638802,15z
[8] Cedergreen, Svend Bech, Danmarks Historie, Bind 9, Politikens Forlag 1965
[9] Scocozza, Benito; Jensen, Grethe: Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår, Politikens Forlag 1999
[10] ibid.
[11] Henningsen, Peter: Stavnsbåndet Aarhus Universitetsforlag, 2020
[12] Epigramm. 1,164 med titlen: “Bønder lever lykkeligere end købstadsfolk”, “Moralske Tanker” 1844
[13] https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-gjorde-stavnsbaandets-loesning-i-1788-de-danske-boender-frie/