21. februar 1848: Karl Marx og Friedrich Engels udgiver Det Kommunistiske Manifest / Dags dato

21.02.2021

”Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse”.^[1] Denne næsten shakespeareanske sætning åbner et af historiens mest kendte politiske dokumenter: ”Det Kommunistiske Manifest”. De to unge tyskere – den 29-årige filosof Karl Marx og den 28-årige Friedrich Engels – havde fået til opgave at skrive et program for den radikale internationale organisation Kommunisternes Forbund. Den 21. februar 1848 blev frugten af deres arbejde i form af pamfletten ”Manifestet for Det Kommunistiske Parti” trykt på et lille trykkeri på Liverpool Street 46 i London.^[2]

 
“Det Kommunistiske Manifest” blev udgivet få dage inden Februarrevolutionen i Frankrig, som skulle blive startskuddet på en række revolutioner, der fandt sted i Europa dét år – og de to tænkeres konkrete politiske betydning kom først langt senere.^[3] Men manifestet introducerede de to forfatteres materialistiske historiesyn: At det er de materielle forhold, ikke den menneskelige tanke, der driver historien. Marx og Engels indleder teksten med ordene: ”Alle hidtidige samfunds historie er en klassekamps historie”.^[4] Alle samfund gennem historien har haft et undertrykt flertal, som udnyttes under åget af et undertrykkende mindretal. I kapitalismen er det proletariatet – arbejderne – der udnyttes af bourgeoisiet – borgerskabet. Bourgeoisiet er, ifølge Marx, imidlertid i gang med at grave deres egen grav, da det proletariske flertal uundgåeligt vil vågne op og gøre oprør. Nogle så det som et egentligt politisk program – andre, som et kald til handling – under mottoet:^[5] ”Alle arbejdere – foren jer!”^[6]

 
Men manifestet fik ved udgivelsen slet ikke den revolutionære betydning dets forfattere havde tiltænkt. I perioden 1850-1870 nåede budskabet ikke længere end til nogle hundrede tysktalende veteraner fra oprørerne i 1848.[7] I forordet til en udgave af manifestet fra 1872 skriver Marx og Engels, at det politiske program i manifestet var blevet antikveret i lyset af erfaringerne fra revolutionerne i 1848 og Pariserkommunen. På det tidspunkt var manifestet blevet oversat til en række sprog – herunder engelsk, fransk, russisk og dansk.[8] Pamfletten fik imidlertid nyt liv i løbet af 1880’erne, hvor Engels begynder at henvise til det som ”Det Kommunistiske Manifest” frem for ”Manifestet for Det Kommunistiske Parti”, hvilket fik det til at fremstå som en del af et bredere projekt, der fremlagde det materialistiske historiesyn, i stedet for en politisk pamflet for Kommunisternes Forbund. I begyndelsen af det 20. århundrede nåede manifestet så et verdensomspændende publikum, og i Rusland blev teksten central for marxisterne forud for Revolutionen i 1917.[9]

 
DAGS DATO 21. FEBRUAR af Johannes Sartou
 

 
ILLUSTRATION: Den eneste overlevende side fra Marx’s håndskrevne kladde til manifestet, skrevet i 1847 [foto: International Institute of Social History]

 
^[1] Marx, Karl & Engels, Friedrich: ”The Communist Manifesto”, (Penguin Random House UK, London, 2018), s. 19

^[2] Ibid., s. VIII

^[3] Lamb, Peter: ”Marx and Engels’ Communist Manifesto: A Readers Guide”, (Bloomsbury Publishing Plc, 1st ed. London, 2015.), s. 3-4

^[4] Marx & Engels, s. 21

^[5] Ibid., s. XVIII

^[6] Ibid., s. 85

[7] Lamb, s. 134

[8] Marx & Engels, s. 2-3

[9] Lamb, s. 137-141