30. januar 1977: 141 dages strejke / Dags dato

30.01.2021

Den 30. januar 1977 indleder det tekniske personale på Berlingske Tidende en strejke, der lammer udgivelsen af aviserne – Berlingske, BT og Weekendavisen Berlingske Aften – og varer ved i 141 dage. Det bliver en af de længste og mest bitre arbejdskonflikter i danmarkshistorien.

Årsagerne til konflikten findes i både økonomiske og teknologiske forhold, men også i en historisk kontekst hvor typografer var en essentiel del af al trykkevirksomhed. Typograferne ved Berlingske Hus havde en 33 timers arbejdsuge og en løn på 126 kr. i timen – på et tidspunkt, hvor den gennemsnitlige timeløn lå på 37,81 kr. og arbejdsugen på 40 timer. [1] Typografen Johannes Neye, der blev født i 1880, arbejdede i huset til han fyldte 90. Om ham fortæller en kollega, Dan Lundrup: “Det var skik og brug, at ‘Huset’ flagede ved jubilæer og runde fødselsdage. En dag fik Neye øje på et vajende flag.’Hvem flager de for i dag?’ spurgte Neye. ‘Det er for Kaj Anton i trykkeriet, han har 25-års jubilæum,’ lød svaret. ‘Ham kender jeg ikke,’ sagde Neye og fortsatte: ‘Det må være en af de nye'”. [2]

Men oliekrisen, der lammede de internationale markeder i 1973, blev startskuddet til den lavkonjunktur og de økonomiske tømmermænd, der ramte hele samfundet oven på 1950’ernes og 1960’ernes forbrugsfest. I de foregående årtier havde det være en god forretning at sælge aviser, men med færre læsere faldt både oplaget og annoncesalget støt – også på Danmarks ældste avis. [3] Ledelsen besluttede derfor at opsige en række husaftaler, sænke lønnen, sætte antallet af timer i arbejdsugen op samt: fyre 250 ud af 1.000 tekniske ansatte. [4] Desuden skulle typograferne og det grafiske personale ikke længere have eneret på trykkeprocessen – fremover skulle man kunne hyre andre faggrupper eller ufaglærte medarbejdere. [5]

I Dansk Typograf Forbund ville man kæmpe for de rettigheder, man havde forhandlet sig til under højkonjunkturen – man var parat til ikke blot at strejke, men besætte det Berlingske Hus og slås med politiet. Efter 4 ½ måneds blev størstedelen af bladhusets typografer genansat og derpå: betalt for at forlade deres stilling igen. [6] De fik med andre ord ikke indfriet deres krav – og et nyt grafisk produktionssystem blev introduceret i 1983.

Lundrup, som i mellemtiden var blevet formand for Dansk Typograf Forbund, så nederlaget som begyndelsen på enden for de gode løn- og arbejdsforhold, som typograferne tidligere havde haft. [7] Hos Berlingske forsvandt avishusets egenkapital i årene omkring strejken. Huset var på kanten af fallit, da det i 1982 blev rekonstrueret – og overgik det fra at være ejet af familien Berling til at være et aktieselskab, hvor den betydeligste af de nye ejere var Mærsk McKinney-Møller, der dog solgte sine aktier i 1999. [8], Den norske koncern Orkla købte 76 pct. af aktierne i 2000, solgte i 2006 sine medieaktiviteter videre til det britiske Mecom (det var i denne periode, virksomheden ændrede navn fra “Det Berlingske Officin” til “Berlingske Media”) og i 2014 blev huset solgt igen – denne gang til den nuværende ejer, den belgiske mediekoncern De Persgroep. I Danmark organiserede typograferne sig første gang i 1754, hvor de oprettede en begravelseskasse – “Liigkassen for Venner af Bogtrykkerkunstens og andre med samme Profession Staaende Personer” – der i øvrigt udsprang fra “De Berlingske Arvingers Bogtrykkeri”. [9]

af Julie Hugsted

[1] https://journalisten.dk/de-blev-ramt-af-udviklingen-er-du-den-naeste/
[2] Forløbet beskrev han i sin bog ”De satans typografer”. Lundrup (1939-2007) var i mange år medlem af Danmarks Kommunistiske Partis centralkomité og forretningsudvalg og i en periode partiets mand i Radiorådet.
[3] https://www.berlingske.dk/kultur/kampen-om-berlingske
[4] https://fyens.dk/artikel/typografernes-kamp
[5] https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/fagbevaegelsen/man-kan-ikke-vaere-venner/
[6] https://fyens.dk/artikel/typografernes-kamp
[7] https://journalisten.dk/de-blev-ramt-af-udviklingen-er-du-den-naeste/
[8] https://www.berlingske.dk/kultur/kampen-om-berlingske
[9] https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/fagbevaegelsen/man-kan-ikke-vaere-venner/

ILLUSTRATION: Pilestræde 10. marts 1977 [foto: Ritzau Scanpix]