Verdenskrigens sidste soldat: Terrorist eller helt? / Portræt

16.02.2021

ÆRAs portrætter er en del af magasinets abonnentindhold.

Af Asger Røjle Christensen

Nogle så et imponerende forbillede for den japanske ungdom, en fornem repræsentant for klassiske japanske dyder som udholdenhed, lydighed, trofasthed, ydmyghed og fysisk robusthed. Andre kaldte ham en fanatisk terrorist, der med voldelige midler havde kæmpet en håbløs kamp for en ekstrem politisk bevægelse, som for længst var nedkæmpet.

Den 9. marts 1974 trådte Hiroo Onoda ud af den filippinske jungle, hvor han i næsten 30 år som den næstsidste soldat i Japans kejserlige hær havde fortsat den verdenskrig, der for alle andre var et afsluttet kapitel. Han var ifølge sin egen selvbiografi spion. Hans ordre var i modsætning til menige soldater ikke at begå selvmord, når nederlaget var uundgåeligt, men tværtimod at holde stillingen til det sidste, hvilket han gjorde. I begyndelsen var de tre mand på en lille spionpost på øen Lubang, det meste af tiden var de to, men de sidste par år var han alene, efter hans makker var dræbt i en ildkamp med filippinske soldater.

Onoda blev fundet i junglen af en japansk hippie, der forstod på ham, at det fra den gamle soldats side var såre simpelt. Han fulgte blot den ordre, han havde fået tre årtier tidligere. Så man sendte nu hans gamle befalingsmand ned med en ordre til ham om at vende hjem, hvilket han gjorde, 51 år gammel. Til en sand mediestorm – og et liv i et forandret land.

I de fleste medier i Japan og udlandet blev det præsenteret som en positiv historie: Hiroo Onoda blev set som en sand helt, der havde vist den rette japanske ånd, han blev af den ene kommentator på direkte fjernsyn efter den anden rost for sin viljestyrke og for den værdige måde, han vendte hjem på med honnør og ydmyghed. Men andre opfattede det kolossale postyr ved Onodas hjemkomst som et ”fremstød for militarismen”, som Politikens korrespondent Svend Nyboe Andersen formulerede det. Han mindede sine læsere om, at den hjemvendte soldat havde ”levet af jagt på lokale indbyggeres områder samt af mord”, begået ved sammenstød med lokale stammer og filippinske regeringssoldater i årenes løb. Op imod 30 filippinske soldater havde ifølge samtidige avis-rapporter mistet livet i hans håbløse krig. Hvis han ikke havde fået amnesti af den filippinske præsident, diktatoren Ferdinand Marcos, der gerne ville være på god fod med Japan og modtage bistand og investeringer, var han blevet stillet for en militærdomstol.

Selv følte han sig ikke tilpas i det nye Japan med dets økonomiske vækst. ”Japans filosofi og ideer var dramatisk forandret efter Anden Verdenskrig. Det kolliderede med min filosofi og mine ideer, så jeg flyttede til Brasilien for at bo der”, har han selv forklaret.

Hiroo Onoda havde meget, han skulle indhente. Han blev gift, lærte at danse moderne og forsøgte at tilpasse sig det nye Japan. Menefter et stykke tid gav han op og flyttede til Brasilien, hvor han blev kvægfarmer.

I 1980erne flyttede han – hver sommer – hjem igen for at åbne en naturskole, hvor storbybørnene gennem natløb, praktiske opgaver og pædagogiske lege kunne lære, hvordan man overlever i skoven og han lagde i både sit virke som lærer og foredragsholder vægt på, at årene i junglen havde lært ham, hvor vigtigt det er for mennesker at leve i respekt for naturen og dens enorme kræfter: „Jeg lærte i junglen, at jeg ikke kan leve uden naturen, og hvordan jeg fik mest muligt ud af naturen. Jeg lærte også, at vi mennesker er magtesløse over for naturen. Når unge mennesker i dag siger, at man skal være god mod naturen, synes jeg, det er noget vrøvl. Hvordan skal vi dog være gode ved den natur, som er så skånselsløs mod os?” har han sagt til undertegnede, da jeg i sommeren 1992 besøgte hans naturskole i det sydlige Fukushima og skrev en reportage til et dansk fagblad.

Hiroo Onoda var gjort af et sejt stof og levede længe. Han døde i 2014, 91 år gammel.



Asger Røjle Christensen (f. 1956) er journalist, forfatter, analytiker og rejseleder, der i en årrække havde bae i Tokyo, Japan. Han skriver jævnligt i Weekendavisen, RÆSON og andre danske medier, og han arrangerer studieture og rejser i hele regionen. Blandt hans seneste bøger er ‘Fukushima – Den dramatiske beretning om et herligt sted i Japan’ [forfatterens website]


Hvis du vil læse mere om samme emne, fx:
– Hiroo Onodas selvbiografi: ”No Surrender – My Thirty Year War”
– Læs om mit møde med ham på side 195-199 i Asger Røjle Christensen: ”Undskyld på Japansk” (2017)
– Onoda i TV-interview med det australske ABC News (2010)

ILLUSTRATION: Onoda på vej ud af junglen på øen Lubang, 11. marts 1974 [foto: Jiji Press/AFP/Ritzau Scanpix]