Dags dato: Flintholm Station åbner – igen (24. januar 2004)

Dags dato: Flintholm Station åbner – igen (24. januar 2004)

24.01.2021


I dag åbner Flintholm Station – både som en del af både den københavnske metroring (i oktober havde man, før tid, åbnet linjen til og med Vanløse) og S-togets ringbane, der i øvrigt kører på reminiscenserne af den oprindelige godsbanering.[1] For Flintholms jernbanehistorie går faktisk langt tilbage. I 1896 bliver der nemlig anlagt et sidespor på Godsbaneringen i København i retning mod Frederiksberg Gasværk. Sidesporet krydser det sted, hvor Flintholm Station ligger i dag, og 23. oktober 1929 åbner Flintholm for første gang som selvstændigt stop, der det følgende år bliver en del af Godsbaneringen i København. Forbindelsen mellem Frederiksberg Station og Godsbaneringen blev nedlagt i årene 1996-1998.[2]

Mellem Flintholm Station og Finsensvej opføres i årene 1914-1919 en nydelig bydel af Frederiksberg Kommunale Funktionærers Boligforening. Området blev tegnet af K.T. Seest og Hans Koch som haveby efter engelsk forbillede. Fra begyndelsen af 1940’erne arbejdede Frederiksberg Kommune på at etablere mere industri i bydelen, der også rummede Frederiksberg Gasværk (indtil 1964)[3] og Frederiksberg Elektricitetsværk (indtil 1974)[4], hvor alle industribygninger undtagen to blev revet ned. I dag er området præget af bl.a. hovedsædet for KPMG – et kløverformet kontorkompleks fra 2011- samt Flintholm Company House fra 2012.[5]

På den nye station krydser trafiklinjerne hinanden på flere niveauer, mens et enormt glastag (tegnet af Gottlieb Paludan Architects) holder regn og sne ude.[6] Under planlægningen var forventningerne høje – 60.000 krydsende passagerer dagligt. Virkeligheden blev langt mere beskeden: 9.500 metropassagerer dagligt (2017) og 15.000 S-togs-rejsende (2013),[7] der dog rækker til 15. plads på listen over Danmarks travleste trafikknudepunkter.[8] I 2020 faldt det daglige gennemsnitlige passagertal dog til 6.000 på grund af den verdensomspændende corona-epidemi.[9]

Og apropos epidemier. Gården Flintholm, der har givet navn til stationen, blev i september 1871 købt af Frederiksberg Kommune for at blive omdannet til epidemilazaret, da både kopper, tyfus og kolera hærgede i hovedstaden. Dengang lå gården ude på landet – et faktum, der reducerede smitterisikoen for Frederiksbergs beboere. Til gengæld var den fuld af både utøj, rotter og mus og fik i folkemunde tilnavnet: koleralazarettet.[10]


Artikel af Julie Hugsted
Illustration: Stationen åbnes [foto: Scanpix]
Referencer:

[1] Metroselskabets hjemmeside
[2] https://danskejernbaner.dk
[3] https://trap.lex.dk/Kvarteret_omkring_Flintholm
[4] http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=8289
[5] De er tegnet af henholdsvis 3XN og Vilhelm Lauritzen, se https://trap.lex.dk/Kvarteret_omkring_Flintholm
[6] Bygningen, der er tegnet af KHR Architechts, modtager flere danske og internationale designpriser, bl.a. stålprisen fra European Steel DesignAwards https://m.dk/stationer/flintholm/
[7] Den Store Danske Encyklopædi, Trap: https://trap.lex.dk/Flintholm_Station
[8] Dansk Jernbane Forum https://danskejernbaner.dk/
[9] Metroselskabet: https://m.dk/stationer/flintholm/
[10] Ottesen, Linda: Kopper, kolera og skarlagensfeber – historien om epidemilazarettet Flintholm 1872-1944 (Frederiksberg Stadsarkiv)